Radiomuseet er åbent for medlemmer ved højlys dag

Hvornår:
28. februar 2020 kl. 14:00 – 19:00
2020-02-28T14:00:00+01:00
2020-02-28T19:00:00+01:00
Hvor:
Ringsted Radiomuseum
Sct. Hansgade 34
4100 Ringsted
Pris:
Gratis
Kontakt:
Erik Nielsen, Jens Bølling og Bjarne ”IT”

Kære medlemmer af RFR

Fredag den 28. februar mødes vi til Åben Fredag for medlemmer lidt senere end vi plejer, nemlig fra klokken 14:00 på Museet.

Vi mødes uformelt og uhøjtideligt, og der bliver ingen foredrag – men bl.a. præsentation af radiorør-projektet og smalfilmprojektet.

Vi plejer at samles  allerede klokken 11 og spise frokost sammen, men da mange ikke kan så tidligt lige netop den 28.2., prøver vi at finde sammen klokken 14 og spiser til gengæld aftensmad sammen klokken 18. Så håber vi, at der er andre, som er glade for tidspunktet.

Meningen er stadig, at det er et tilbud til alle dem, der ikke er så glade for at mødes den sædvanlige mødeaften om mandagen  og skulle sent hjem igen på en mørk vinteraften.

Det virker, for vi har set mange af dem, der sjældent dukker op mandag aften. Der kommer op til 14 medlemmer på de uformelle fredags-møder, hvor vi altid har det hyggeligt, snakker, ser film eller arbejder med smalfilmsprojektet, radiorør-projektet og meget andet.

Traditionen med at mødes om ved højlys dag under uformelle rammer begyndte i november 2019. Vi har hygget os med mad fra naborestauranten og lækker kage fra bageren og selvfølgelig masser af kaffe,  snakket om Radiomuseet og andre museer, foreningen og meget andet og hjulpet hinanden med digitalisering af både fotos, gamle lydbånd og Smalfilmprojektet, hvor Otto med stor teknisk snilde har ombygget en filmfremviser, så den er forberedt til montering af digitalt kamera. Egil arbejdede videre på biblioteket med registreringssystem og  oprydning.

Nyeste projekt er at prøve at fremstille radiorør!

Venlig hilsen

Erik Nielsen, Jens Bølling og Bjarne Nielsen (”IT”)

neutrofon snabel-a gmail.com