Donationer til RFR

Donationer af apparater

Vi modtager mange spændende effekter fra velvillige givere. Derved udvikles samlingen hele tiden, sådan at den repræsenterer den gevaldige mangfoldighed i udviklingen af radio, TV, måleinstrumenter og anden elektronik gennem mere end 100 år.
Medlemmer af RFR er i fuld gang med at registrere  samlingen i en data-base, så  vi får et samlet overblik og kan søge efter fabrikater, årstal og apparattyper.
Gennem 50 år har vi skabt en samling på ca. 5.000 bevaringsværdige apparater.
Vi køber  IKKE apparater,  det strider imod vor ideologi  og økonomi.

Selvom vi p.t. kun har registreret ca. en fjerdedel af vores samling omfatter den i 2019 allerede 296 forskellige fabrikater!

Mens der er nogle klenodier vi er meget glade  for at optage i samlingen er der andre ting, vi allerede har flere af i forvejen, og pladsen er desværre begrænset.

Derfor vil vi være meget glade, hvis du vil give os besked på forhånd, når du har noget, du kunne tænke dig at give til Radiohistorisk Forening Ringsted.  Så kan du spare turen, hvis det ikke er noget, vi har plads til. Send en besked på formularen herunder, så svarer vi tilbage hurtigst muligt. vi samler primært på underholdningselektronik som har været i private hjem, typisk  fra Danmark og  nabolande.

Donationer af penge og arv
RFR er på SKAT’s godkendt-liste, til skattefri modtagelse.
RFR beskattes derfor ikke af arv.

Vi er også meget taknemmelige for økonomiske bidrag, da vi er en forening af frivillige, der arbejder ulønnet, og  der er mange udgifter ved at drive et stort museum og lager af apparater.  Vi er imidlertid nødt til at overholde de skrappe regler i lovgivningen og tager derfor ikke imod pengegaver i kontanter eller anonymt.
Hvis du kunne tænke dig at donere et beløb eller tilgodese RFR i forbindelse med arv, er du meget velkommen til at kontakte os ved hjælp af formularen herunder og høre nærmere om muligheder.
Oplysningerne opbevares fortroligt og deles ikke med andre.

Mange venlige hilsner fra radioterne i Ringsted

Kontakt Radiohistorisk Forening Ringsted om donationer af apparater mv. eller økonomiske gaver

* Dette felt skal udfyldes